Akupunktur i graviditeten i Aalborg

Det er helt normalt, at du kan opleve gener i større eller mindre grad undervejs i din graviditet. Heldigvis kan mange af disse gener afhjælpes og behandles med akupunktur. 

Graviditetsgener skyldes de hormonelle, samt fysiske og psykiske forandringer som sker når du er gravid. De er således fuldstændig ufarlige og normale, men kan for mange gravide være virkelig hæmmende og lægge en dæmper på de ellers så lykkelige omstændigheder.

Behandlingen tilpasses altid din graviditet og udføres af jordemoder med særlig erfaring i akupunktur til gravide. 

Hvordan virker akupunktur mod graviditetsgener?

Akupunktur er en gammel, traditionel kinesisk behandlingsform, hvor man arbejder med tynde, sterile nåle på særlige punkter på kroppen for at påvirke kroppens energibaner. Formålet er at skabe eller genoprette balance i krop og psyke, og opnå større velbehag.

Der findes utallige studier, som viser den gavnlige effekt, den blide akupunkturbehandling kan have på en lang række af graviditetsgener.

Akupunktur kan blandt andet hjælpe ved:  

  • Bækken- og lændesmerter 
  • Iskiassmerter  
  • Ødemer (væskeophobninger)  
  • Karpaltunnelsyndrom  
  • Kvalme og opkast  
  • Hyperemesis
  • Halsbrand  
  • Hovedpine  
  • Træthed og søvnproblemer  
  • Urinvejsinfektion  
  • Forstoppelse  og fordøjelsesproblemer
  • Hæmorider og åreknuder  
  • Tankemylder, nervøsitet og angst

Modnende akupunktur før fødslen

Fra graviditetsuge 37+0 kan modnende akupunktur støtte kroppens naturlige proces frem mod fødslen. Behandlingen kan fremme spontan fødsel, hjælpe kroppen til bedre at samarbejde med veerne og i nogle tilfælde nedsætte behovet for medicinsk igangsættelse. Mange vælger et kort behandlingsforløb i de sidste uger af graviditeten. Læs mere om fødselsmodning med akupunktur her. 

Hvor mange behandlinger er nødvendige?

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger der er behov for og dette hænger naturligt sammen med graden af ubalance i kroppen, og hvilke(n) graviditetsgene du behandles for. Jeg anbefaler, at behandlingen startes hurtigst muligt netop for at genoprette og understøtte kroppens naturlige balance tidligt i forløbet. Nogle har behov for en ugentlig behandling igennem en periode af graviditeten, andre har kun brug for 2-3 behandlinger, hvorefter generne ophører, og andre fastholder den ugentlige, eller evt. hyppigere, behandling resten af graviditeten. 

Nogle vælger at købe et klippekort til et kortete behandlingsforløb, hvis der er behov for flere behandlinger under graviditeten. Det giver både fleksibilitet og en samlet lavere pris pr behandling. Du kan læse mere om klippekort til akupunktur her.

Er der bivirkninger ved akupunktur i graviditeten?

Akupunktur er en mild behandlingsform, som sjældent er forbundet med bivirkninger så du kan trygt lade dig behandle. Nogle oplever, at det niver lidt idet nålen går igennem huden. Når nålene arbejder, er det almindeligt, at du vil kunne opleve en summende, varm fornemmelse og let spænding i de områder, hvor nålene sidder. Ganske få reagerer på nålene med let, forbigående kvalme og varmefornemmelse i kroppen.

Som jordemoder anvender jeg kun punkter, der er sikre under graviditeten. 

Mange oplever at blive trætte efter akupunkturbehandlingen. Sørg gerne for at få hvilet samt drukket godt med væske efterfølgende.

Konsultationens indhold

Akupunkturbehandlingen tager udgangspunkt i min jordemoderfaglighed og i samtalen med dig. Jeg spørger ind til dig, din baby og din graviditet og fører journal herover. Jeg udfører relevante helbredsundersøgelser som fx måling af blodtryk og undersøgelse af urinen, og derudover laver jeg en udvendig undersøgelse og lytter hjertelyd (efter uge 16+0). Vi får dig lejret i en behagelig stilling, og efter nålene er sat, får du ro til at hvile mens nålene arbejder.  

55 min – 695 Kr

Forside

Kontakt

Til toppen

Booking